Flere unge vil bo kollektivt – men hvorfor vil vi bo sammen, og hvad står i vejen? Vi hjalp med en workshop om fordomme, fælleskaber og nye forpligtelser i den kollektive boform.
Flere unge vil gerne bo sammen med andre, for at spare penge, have det sjovt og være gode ved miljøet og hinanden – og både højskoler og kollektiver omsætter ideerne til praksis.
Hvor meget eller lidt skal vi dele? Øl, ost, abonnementer, arbejdsdage, venner og kærester? Det blev det centrale spørgsmål i workshoppen på Bornholms Højskole. Anders og Bertil fra Kollektivforeningen, troppede op, med de helt tunge spørgsmål, når kollektivet skal blive til virkelighed – og de var enige om alvoren: “I dag er det bare noget vi leger, men det bliver hurtigt alvor, når man står med nye nøgler og fem-seks roomies i hånden”
Alle legede med og snart gik diskussionerne fra det abstrakte til det konkrete. Efter 2 timers fornuftige tjeklister, opfindsomme kollesystemer og ekstravagante housewarmingevents stod tre nystiftede kollektiver klar: Fiskedammen, Illu, og Solsikken – med hvert deres værdisæt og idéer om det forpligtende fælleskab.
Workshoppen var også god for dem, der bare ville have et bedre fællesskab på højskolen. Som forstander Solveig udtaler: “På en højskole bor man sammen, og skal derfor også finde ud af at løse ting sammen. For mange er højskole det første skridt ud af forældrenes hjem og mange flytter hjemmefra efter højskolen. Nogle finder måske deres kommende samboer her, og vi vil gerne vise dem, hvor mange forskellige måder der er at bo sammen på.”
De svære spørgsmål:
Hvad gør du, hvis en af dine roomies maler stuen lyserød uden at spørge dig?
Eller hvis din roomies kæreste flytter ind uden at betale husleje?
Eller hvis din roomie begynder at dyrke grøntsager i baghaven uden hensyn til naboerne?
Kollektiverne er tilbage – hvad med værdierne?
Flere unge vil gerne bo sammen med andre, for at spare penge, have det sjovt og være gode ved miljøet og hinanden – og både højskoler og kollektiver omsætter ideerne til praksis: Her er solidaritet og samvær ikke bare idealistiske paroler, og der er ufravigelige pligter for alle. Anders og Bertil samlede op, med fortællinger fra kollektivet Maos Lyst, hvor hver ny generation af kollektivister gør sig umage for at trække nye idéer med til fælleskabet. Fordommene fra vores bedsteforældres tid kan hænge ved, så det var vigtigt for eleverne at gøre deres ideer nutidige. Som Else forklarer, var er det afgørende at have forskellige grader af fælleskab: “Vi tænkte mest på kollektiver som én lang fest, men for vores gruppe var det vigtigt at bare at have pauser, hvor vi rykker lidt tættere på hinanden.”
Lowkey tryghed
Så selvom madordninger, brætspil og altanfester er det første tankerne falder på, så betyder kollektiver også på en mere lavmeldt tryghed som unge savner i dag. Der var ingen tvivl om vigtigheden af det uformelle samvær: Kollektivet er en vigtig modgift til stress, ensomhed og mistrivsel – også når man lige er flyttet hjemmefra.
Hvis du er interesseret i at få Kollektivforeningen ud på din højskole, så skriv til vores frivillige på kollektivforening@gmail.com