Vores guide til de fundamentale spørgsmål, før kontrakten underskrives.

---

Når man gerne vil starte et kollektiv, kan man være hurtig til at kigge på boligannoncer og drømme sig til det gode liv. Men der er nogle ting, der er meget godt at få styr på inden man underskriver en kontrakt, så man undgår misforståelser og skuffelser i opstarten af et kollektiv. De fleste ideer i dette dokument kan bruges uanset om du skal bo til leje eller i andelslejlighed, men der er også ting som primært er rettet mod jer der skal købe en ejerbolig. De er markeret med *

I skal dele tingene op i 

• Vedtægter (det juridiske og økonomiske), som helst skal være gennemtænkt i en form, der ikke kræver at de bliver lavet om.
• Husorden (aftaler om hverdagen). Husk at I altid kan lave jeres hverdagsbeslutninger om. Man behøver ikke at skrive alt ned eller skrive det i vedtægterne. Men I skal tale om det og afstemme jeres forventninger.

Husk, at det er jer, der bestemmer skal finde det der er godt for jer.

Hvad skal man diskutere, når man skaber en kollektivgruppe?

Alle de nedenstående snakke har indflydelse på jeres fællesskab, nogle er store ting, andre er små, men det kan tit være i snakken om mad, kærester og husleje, at de større spørgsmål kommer op. 

De stjernemarkerede* er de snakke, som primært henvender sig til jer der skal optage lån. Vi arbejder også på at indsamle mere viden og gode råd, der skal snakke med udlejere og andelsboligforeninger.

De mange eksisterende kollektiver har organiseret sig på mange forskellige måder, men fælles for dem er at de spiser sammen og at de har husmøder, hvor de beslutter ting om kollektivet.

Vi håber det vil sætte nogle gode snakke i gang.

Kernegruppen

Når I vil starte et kollektiv, behøver I ikke at finde alle medlemmerne fra begyndelsen. Nogle gange kan det være en idé at starte med at være en lille gruppe, som skaber et fælles fundament og vision sammen. Det er der flere grunde til:

• Det kan være nemmere, at blive enige om vision og regler for kollektivet i en mindre gruppe.
• Der er masser af mennesker, der har lyst til at bo i kollektiv, så det er nemt at finde flere beboere.
• Det er dog ikke alle, der har tid og energi til hele opstartsprocessen, men som har nemmere ved at træde ind i en eksisterende vision.
• I risikerer ikke at den bolig I finder jer er for småt til at der er plads til alle.
• Der er dog også fordele ved at have flere mennesker med fra begyndelsen: I får den fælles oplevelse af at starte noget sammen og at det kan være nemmere for banken at overskue jeres samlede økonomi og der ved, hvor mange penge I kan låne.

De fundamentale spørgsmål

Det første I skal finde ud af sammen er:

• Hvor skal kollektivet ligge geografisk?
• Hvor mange skal der ca. bo i kollektivet?
• Hvad har I af økonomi? Hvor meget må det koste?
• *Hvor meget vedligehold og ombygning kan I overskue at lave selv?
• *Har I nogle, der kan låne jer penge til projektet? 

Hverdagen

Det er vigtigt, at I får snakket om, hvor frit, anarkistisk, systematisk, struktureret og regelbaseret jeres fælles liv være? Trives I mest lister, systemer og regler eller tager I det mere ad hoc og på det frie initiativ. 

• Mad 
  • Hvor ofte skal I spise sammen?
  • Hvor meget skal I betale i madkassen/mdr.?
  • Er alt mad fælles? Eller har man sin egen hylde/sætter navn på?
  • Hvad skal budgettet være på?
  • Er I til kød/vegge/veganer/øko?
  • Hvordan holder I styr på madbudgettet?
  • Har I faste maddage eller skriver man sig på, når man vil?
• Vedligehold
  • Hvor meget vil I lave selv og hvor meget vil I få håndværkere til? Det kommer til at påvirke jeres budget.
  • Arbejdsdage/havedage/rengøringsdage – hvor ofte?
• Tjanser
  • Rengøring og madlavning og evt. fællesindkøb.
• Ting i kollektivet
  • Hvilke ting er hvis? Hvem dækker, hvis nogens ting går i stykker i fællesrummene? Tager man dem med, når man flytter.

Beslutningsprocesser

Det er vigtigt at I får snakket om, hvordan I beslutter ting i kollektivet. Både i hverdagen og I større spørgsmål om uenigheder, økonomi og nye beboere. 

• Husmøder
  • Hvordan træffer I beslutninger? Taler i jer frem til det i koncensus eller stemmer I om tingene.
  • Hvor ofte holder I husmøde? 
  • Laver I udvalg? Fx. vedligehold/sociel/fest/økonomi/have/ud-af-huset/
  • Hvordan laver I dagsorden til møderne og tager referater.
  • Ris og ros/hvordan går vi og har det?/Tjek ind – skal det være en del af jeres husmøder?
  • Hvilke ting skal man have forbi et husmøde og hvor må det frie initiativ råde?
  • Hvordan træffer I beslutninger om større ting?*
  • De fleste eksisterende kollektiver holder husmøde 1-2 gange om måneden med evt. ekstra møder, når det er nødvendigt.
• Udvalg
  • Det kan være en god idé, at have nogle underudvalg, som kan undersøge/gøre/beslutte/forberede ting mellem husmøderne.Stående udvalg
    • Økonomiudvalg (vi anbefaler to medlemmer, da det kan være en tung post)
    • Vedligehold 
    • Festudvalg/socialudvalg
    • Ad hoc udvalg
    • Haveudvalg 
    • Osv. osv.

Økonomi

Økonomi kan være en af de ting, der påvirker nogle folk meget og kan vække mange følelser og værdier.

• Husleje
  • Hvordan fastsætter i Husleje?
    • Er den afhængig af værelses størrelse? Herlighedsværdi? Indkomst? Det bare at bo i huset=
• Værelsesfordeling
  • Hvordan fordeler I værelserne? Anciennitet/Lodtrækning/Behov/Rotation?
• Budget
  • Hvad er I fælles om?
  • Vedligehold
  • Medier og net
  • Lån
  • Forsikringer
  • Social
  • Mad
  • Nyindkøb af møbler 
  • Osv. osv.
• Ejer økonomi*
  • Andelspris
  • Skal andelsprisen stige, hvis ejendommen stiger i værdi?

Ind- og udflytning

Det er en del af kollektivlivet, at folk flytter ind og ud. Nogle gange går det nemt, men det kan også være en tidskrævende proces at finde nye beboere, for det er værd at investere tid i at finde en, der vil passe godt ind i jeres fælleskab

Det er sjældent et problem at finde folk, der gerne vil bo i kollektiv, hvis I får mange ansøgere skal I finde en måde at udvælge. 

• Hvor lang tids opsigelse har man?* (husk at det tager tid, at finde en ny bebeboer)
• Hvordan optager I nye beboere?
  • Hvor finder I nye beboere?
  • Er det godt at det er nogles venner der flytter ind?
  • Hvordan holder I samtaler?
  • Hvordan finder I nye beboere?
    • Laver I opslag? (Hvad skal der stå i det?)
    • Laver I rundvisninger? 
    • Laver I samtaler? (I så fald, hvordan?)
  • Hvordan beslutter I hvem der skal flytte ind?
  • Skal der være lige kønsfordeling?
  • Husk at være omsorgsfulde overfor de mennesker, der søger hos jer, specielt til dem i afviser, de har ofte drømt om at være med.
  • * Hvem betaler omkostningerne ifht. omskrivning af lån/forsikringer mv. ved ind/udflytning?

• Fremleje
  • Kan man fremleje sit værelse?
  • Hvor længe min/max?
  • Hvem finder fremlejeren? Og hvordan?
  • Hvem hænger på huslejen, hvis fremlejeren ikke betaler eller flytter før tid?
  • Hvad betaler du til, mens du er væk?

Livets mange faser

Livet udvikler sig og det er en god idé, at snakke om, hvordan i hver især forestiller jer at kollektivet skal udvikle sig på længere sigt.

• Kærester
  • Må kærester flytte ind?
  • Har de fortrinsret over andre?
  • Hvem og hvordan beslutter I om kæresten må flytte ind?
  • Skal de til samtale?
  • Hvem flytter ud, hvis de går fra hinanden?
  • Hvad hvis to beboere bliver kærester i kollektivet?
  • Skal kæresterne bo på samme værelse eller have hver deres?
  • Kan man nedlægge veto, hvis man har dårlig kemi med kæresten?
  • Hvordan kan kæresterne snakke om det at bo sammen i kollektivet?
  • Hvordan kan man sørge for, at begge dele af et par også er selvstændige medlemmer af fællesskabet.
  • * Bliver de andelshavere? Har de stemmeret?

• Børn
  • Må man have børn i kollektivet?
  • Skal man spørge om lov? Kan man sige nej?
  • Er der et max på, hvor mange børn der er plads til?
  • Hvordan kunne I godt tænke jer at have børn i kollektivet?
  • Hvordan sikrer I at alle har en god relation til børnene?
  • Hvordan sikrer I jer, at I kan tale om børn og børneopdragelse på en god måde?

Konflikt og ekslusion

Når man stifter et kollektiv, har man ikke lyst til at tænke på konflikter, men alle kollektiver, der eksisterer i lang tid oplever uenigheder af større eller mindre grad og her er det godt, at have besluttet nogle ting om, hvad I gør, hvis I bliver uvenner, mens I stadigt er gode venner.

• Konflikt
  • Hvordan løser I konflikter? Får I mediator/mæler udefra? Hvordan vælger I hvem der skal mægle.
  • Hvordan undgår man at konflikter eksalerer?
• Eksklusion
• I værste tilfælde kan det blive nødvendigt at ekskludere nogle af kollektivet. Det er en god idé, at skrive i vedtægterne at alle minus to kan ekskludere 2, da mange kollektivers erfaringer er at uløselige konflikter ofte sker, når et par kommer i konflikt med resten af kollektivet.

* Ophør og salg

På et tidspunkt kan det være, at I – eller dem der kommer efter jer – ikke har lyst til at drive kollektivet videre. Der er det vigtigt, at det er tydeligt i jeres vedtægter, hvad der så skal ske.

• Ophør af kollektiv*
  • Hvis de tilbageværende beboere ikke har lyst til at drive kollektivet skal det så sælges eller overdrages til en ny gruppe?
  • Hvad skal der ske med kollektivet og dets aktiver, hvis kollektivet sælges?
  • Det er vigtigt at tage stilling til, da kollektiver, hvor lånet er ved at være betalt af rummer friværdi, som nogle kan føle sig fristet til at indløse til sig selv.
  • Derfor skal I tage stilling til: Hvordan besluttes det at ophæve og sælge kollektivet? Hvem tilfalder et evt. overskud (Nogle brugte metoder er: Alle tidligere beboer/velgørende formål/en fond)
  • Denne regel skal I tale med advokaten om, at få lavet på en måde, så den ikke kan laves om.

* Advokat

Vedtægter skal altid forbi en advokat, hvis I skal låne penge i banken, så I er sikre på at I få alle detaljer med. 

* Rådgivning

Kollektivforeningen har indsamlet en del viden om, hvilke banker, der er interesserede i at låne penge til kollektiver, samt eksempler på vedtægter. De kan findes på hjemmesiden og til tider kan vi også hjælpe med en snak om jeres spørgsmål. Skriv til os på vores mail og skriv “Rådgivning” i emnefeltet.